Haabet

I en baggård i det københavnske Sydhavns-kvarter finder du smugkroen HÅBET. Et sted på kanten af byen og virkeligheden, fyldt med glemte anekdoter, læderhud, guldurer og smuglerøl. Ingen husker rigtig, hvor længe HÅBET har ligget her, men snart afløses radioens skratten af buldozerbrummen og nybyggeri. Finder du vej, er du måske den sidste, der får lov at nyde et syltet solæg og en lunken øl, mens du kan få en barbering bag de gulnede persienner.

HÅBET er blevet til med udgangspunkt i en scenografisk interesse i et konkret sted og er startet som et projekt, der ønsker at udforske, hvordan scenekunst kan udvikles uden for teatrets traditionelle rammer og sætte en konkret location i spil. Rummet, der er udgangspunkt for forestillingen, findes i Københavns Sydhavn. En bydel, der lige nu står overfor en kæmpe transformation, der hver dag æder sig ind på det gammelkendte bylandskab. Når forestillingen slutter, går nedrivningen i gang.

Sydhavnen

MEDVIRKENDE
Initiativ og scenografi: Marie Boye / Helle Kirstine Egsgaard
Instruktør: Camille Sieling Langdal
Skuespiller: Vanessa Moliné Petterson
Komponist: Julie Lunding Østengaard
Speak: Peder Holm Johansen
Øvrige medvirkende:
Kim Bork, Niels Ole Hauerberg, Ricardo M. Torres

Forestillingen er støttet af Bikubenfonden og Statens Kunstfond