Sorte firkant
I SORTE FIRKANT delte fire borgere deres forskellige erfaringer med at komme på kant med loven og blive dømt – af systemet, omverdenen, familie og venner. Sammen med to skuespillere undersøgte de, om samfundet reelt har en plads til den, der har afsonet. For i spændingsfeltet mellem fortid og fremtid, skyld og uskyld, ret og fællesskab, hvor placerer mennesket sig så?
SORTE FIRKANT undersøger, hvordan straf opleves af dem, der har været i kontakt med systemet. Er straf oplevelsen af at være overvåget længe efter, at fængselsstraffen er afsonet? Eller det at blive mødt med mistro selv af de allernærmeste?
Med brutalitet og humor stiller SORTE FIRKANT spørgsmål til retssystemet, demokratiet, de lukkede og åbne fællesskaber – og mest af alt til dét at være et frit menneske i et system med alt, hvad det indebærer.
Forestillingen var en co-produktion med Blaagaard Teater.
Idé, casting & iscenesættelse KOLLEKTIVET SAMLING (MARIE BOYE THOMSEN & HELLE KIRSTINE EGSGAARD)
Instruktion ASTRID LINDHARDT
Dramatiker SONJA FERDINAND
Komponist & lyddesign JULIE ØSTENGAARD
Lysdesign ANNA WESTH
Scenografassistent CARLOS MANNS
Dramaturg RIKKE FRIGAST JAKOBSEN
Produktions- og forestillingsleder RIKKE HAARBO
Scenograf- og kostumeassistenter MILLA MAGNDAHL & JOHANNA LINDE
Malerelever ROBIN LOOKS, THOR LAADAL & METTE DAMGAARD
Fotografer JASKO BOBAR & ZUHAL KOCAN
Videograf SARA JORDAN
Performere KIMMIE LIV SENNOVA, ARIAN KASHEF, ALEXANDER, CAMILLA, BIRGITTE & YAQOUB